7. Tradition


7. Tradition

Enhver OA-gruppe bør være fuldt ud
selvforsørgende og afslå bidrag udefra

Vores OA-program er vores livline, vores vej ud af vores tvangsmæssige adfærd. Det er meget værdifuldt for os.

Der skal penge til for at holde det i live. Hver gruppe har udgifter – mødelokale/ on-line platform, hjemmeside, bøger og litteratur, kaffe og te. Når grupperne bliver mange og stærke nok, opstår der også behov for at støtte intergruppekontoret samt Verdensservicekontoret.

Hvordan skal vi finansiere vores behov? De må dækkes af vores egne bidrag. Vi må ikke modtage donationer fra ikke-medlemmer. Et OA-medlem kan bidrage til Verdensservicekontoret med op til 7.500 US-dollar om året til den almindelige fond og op til 7.500 US-dollar om året til enhver særlig fond. OA, Inc. kan modtage arv i et hvilket som helst beløb fra et afdødt medlems testamente.

Begrundelsen for dette er klar. Hvis vi modtager “gratis” gaver fra udenforstående eller for store bidrag fra ét medlem, bliver vi mindre frie. Hvis nogen betaler vores udgifter, vil de naturligt forvente at få indflydelse på vores beslutninger. Et medlem, der bidrager med meget i en gruppe, kan udvikle et ønske om at dominere gruppen. Det kan vi ikke tillade, for vores højeste autoritet er “en kærlig Gud, sådan som Gud kommer til udtryk i vores gruppesamvittighed.”

Vores grupper opfordres til ikke at ophobe store summer penge, men kun at have en lille reserve ud over de løbende udgifter. Vi er ikke skabt for at tjene penge, og penge er ikke vores mål.

Så længe vi betaler vores egne udgifter af egen lomme, vil vi have offentlighedens respekt – og vores egen. Vi vil være frie.


OA Danmark kontooplysninger:

Reg. nr.: 4315
Konto nr.: 4381291499